DLG Food er DLGs fødevaredivision. DLG Food består af en virksomhedsgruppe på 11 helt eller delvist ejede datterselskaber. Oprindeligt blev Agrova Food stiftet i 1998 og skiftede navn til DLG Food i 2010. DLG Food havde i 2010 en samlet omsætning på 2,0 mia. kroner.
DLG Food arbejder med vegetabilier - både friske og forarbejdede. Vores produktsortimentet retter sig både mod food service sektoren, detailhandelen og fødevareindustrien og vi har en bred vifte af produkter inden for bl.a. kartofler, helgrønt, snitgrønt, vegetabilske olier, syltede grøntsager, sennep, bælgfrugter, korn, mel, frø, kerner og frysetørrede bær.
Bekvemmelighed, innovation, kvalitet og sporbarhed er nøgleordene bag DLG Foods produkter. Disse nøgleord danner baggrund for divisionens målsætning om:
· at arbejde med forædling af forarbejdning af plantebaserede produkter til fødevareindustrien, catering, institutions- og konsumentmarkedet
· at følge produkterne fra jord til bord
· at skabe værditilvækst på produkterne
· at prioritere innovation højt
· at sætte kvaliteten i højsædet
DLG Food er også engageret i samarbejdet med andre virksomheder og organisationer, som f.eks. Cateringforum og i projekter som Fuldkornspartnerskabet, 6 om dagen, Store Smagedag og Team Gastronomi Danmark.