Rapsol producerer fødevaregodkendt rapsolie og rapskager. Dette fremstilles i samarbejde med en gruppe landmænd i Rapsols rapsmølle, der ligger på havnen i Bandholm på Lolland. Vi kender avlerne, og følger rapsen fra jord til bord. Dette giver os en sikkerhed, så vi kan stå inde for et kvalitetsprodukt fra Sjælland og Lolland/Falster-området.
Rapsol-olie fremstilles kun af lokalt dyrket raps. Høsten af rapsfrø bringes til Rapsols oliemølle, hvor frøene finrenses og lagres i siloer. De rensede rapsfrø koldpresses løbende over året til olie, der finfiltreres og lagres i tankanlæg. Møllen består af to oliepressere, som tilsammen har en årlig kapacitet på ca. 20.000 tons frø. Dette giver et årligt output på ca. 8.000 tons koldpresset rapsolie og ca. 11.700 tons restprodukt i form af rapskager.
Rapskagerne anvendes primært som ingrediens i DLGs foderblandinger til landbruget, men kan også købes i løsvægt, hvis man ønsker at lave sin egen foderblanding.
Koldpresset rapsolie fremstilles skånsomt, dvs. ved lavt tryk og lave temperature i oliepressen. Det gør, at varme- og trykfølsomme naturstoffer i olien som fx vitaminer og antioxidanter bevares intakte. Samtidig med, at olien bevarer sine antioxidanter ved koldpresning, er indholdet af frie fedtsyrer og fosforlipider meget lavt. Dette gør rapsolien til én af de sundeste madolier på markedet.
Læs mere om Rapsol på www.rapsol.com
